AIDS Kampagne i Kina

Som mange nok har lagt mærke til, har jeg blogget meget om Asien. Jeg elsker Japan og Kina:) Lige fra deres film, musik, spil og samfundskultur. Men her er noget så anderledes som en AIDS kampagne fra Kina. Alle de store musikere i landet, har gået sammen om at lave en kampagne, der skal vise, at folk med AIDS ikke er en anden race end os selv. Man skal ikke være bange eller håne folk med AIDS, det er en frygtelig sygdom, og de skal behandles på ligefod med os andre. I denne kampagne har de valgt, at lave et humoristisk billede af sagen, men budskabet står alligevel meget klart. I kan give jeres mening tilkende om denne kampagne.

1. Del: http://youtube.com/watch?v=KQPeNDfA5lI

2. Del: http://youtube.com/watch?v=6a1dXNGv7Us&mode=related&search=

Working all day long

Min blog har stået lidt stille disse dage, men det er der nu en god grund til. Alle os hårdtarbejdene studerende på humanistisk informatik, sidder disse dage og sveder trand, imens vi skriver, skriver og skriver på vores skriftlige opgave, som skal afleveres på mandag. Ens øjne er ved at trille ud af øjenhulerne, da man sidder og kigger ind i computerskærmen hele dagen lang. Dette er dog ikke nyt fænomen for mig, jeg sidder selv meget foran computeren, bare ikke lige med dette som hovedformål.

Det er noget af en opgave, at man ligepludselig skal lave en analyse udfra en artikel, med de analyseværktøjer, man har lært om de sidste par uger. Da jeg fik opgaven, lukkede jeg helt ned. Der var nærmest en dør, der blev låst på øverste etage, så jeg slet ikke var i stand til, at formidle de ting jeg havde lært ud i praksis. Efter at have taget den lidt med ro, og fik slået koldt vand i blodet, begyndte det dog at lysne en lille smule, og ligepludselig kørte det bare derudaf i fulde fart. Selvom jeg var meget stresset, skal man altså ikke male fanden på væggen lige med det samme. Det er klart, at man bliver utrolig usikker og man tænker nok også, om det nu er godt nok en hel del gange igennem skriveprocessen. Det er vel kun en meget normal reaktion, og især her for os som lige er startet med at studere, kan det være en stor omgang at få slynget sådan en opgave i hovedet. Der er bare ikke andet for, end at sætte sig ned, og prøve at klare tankerne, og lade det hele komme ligeså stille.

Uanset hvor godt eller dårligt det går med denne opgave, så har man gjort det, så godt man kunne. Jeg tror også denne opgave vil være med til at udvikle os. Vi har ligepludselig en opgave, vi selv bestemmer, hvordan vi vil gribe an, og hvor meget vi vil gøre ud af den. Det er en god måde at lære den måde universiteterne arbejder. Her tænker jeg på læring under eget ansvar.

Nu vil jeg fortsætte med at kigge lidt på det, jeg har skrevet. Det bliver nok ikke til så meget iaften. Der har jeg valgt at holde fri fra skrivearbejdet, men det er også med god samvittighed;) Vil da meget gerne høre fra mine medstuderende, hvordan det går med dem.

Keep up the good work!

Liberi Fatali

Meget af det nye musik jeg opdager, finder jeg igennem de spil, jeg spiller. Især fra Rollespil. Dem der er bekendte med rollespil, kender sikkert til Final Fantasy serien. En serie der startede tilbage på den gamle 8-bit Nintendo. I dag er Final Fantasy XII udkommet til PS2, og FFXIII og FFXIII Versus bliver udgivet til PS3 senere på året. Disse spil har somregel et fabelagtigt soundtrack lavet af Nobuo Uematu. Der er nogengange store musikere fra Asien inde og optage sange til soundtracket. Det er dog ikke kun Final Fantasy serien, dette er tilfældet med. Mange spilfirmaer vælger at lade en kendt sanger fra Japan/Kina eller Korea indspille et par sange til soundtracket.

Et spil der efter min mening stadigvæk har den bedste intro nogensinde, er Final Fantasy VIII. Det musik giver mig stadigvæk gåsehud. Nu vil jeg lade jer opleve dette fantastiske stykke, der hedder Liberi Fatali.

Final Fantasy VIII Opening - Liberi Fatali - http://youtube.com/watch?v=_pZ2ibvZb2Q
Live - http://youtube.com/watch?v=evS1w7PmpJU

P1 Projekt

Vi er nu godt igang med vores P1 projekt på universitetet. Den gruppe jeg er kommet i, beskæftigere os med blogging. Det at blogge er der jo millioner af mennesker, der gør hver eneste dag. Blogger om alt muligt ligegyldigt, men som alligevel betyder noget for dem. Det at blogge er jo en form for online dagbog. Man er måske ikke så privat, som man ville være i en normal dagbog, men man deler alligevel sine følelser og tanker med en masse fremmede mennesker. Nogle synes det er spild af tid, og kan ikke se pointen i det. Hvorimod mange andre bruger det som en måde for at give afløb for deres frustationer og bekymringer. Andre har bare lyst til at fortælle om deres oplevelser, og kan se tilbage på det, de har skrevet som et godt minde. Der er mange forskellige grunde til at blogge, og folk har hver deres mening at give til kende.

Idag er der også flere og flere kendte personer, som har begyndt at blogge. De ser det måske som en ekstra mulighed til at formidle deres budskaber ud til læseren, og på den måde bibringe med lidt ekstra viden omkring det emne de beskæftigere sig med. Andre er måske mere samfundskritiske, og kan på en blog give flere meninger tilkende, end de måske kan på tv.

Vi har valgt at beskæftige os, med en blog der hedder Anneomanne. Hun skriver om mange forskellige ting, og der er nok at tage fat på. Vi skal se på, hvordan hun skriver, og analysere hendes tekst.

Jeg har f.eks. valgt at lave en blog, fordi jeg personligt godt kan lide at skrive. På denne måde kan jeg videreudvikle og holde mine skrivefærdigheder ved lige. Der er måske også folk, der læser ens blog, og kan give positiv kritik, så man bliver bedre til at udtrykke sig skriftligt.

Jeg ser i hvert fald meget frem til at komme i dybden med dette projekt. Det bliver spændende, at gå i dybden med noget, som er så populært, og kan analyseres på mange forskellige niveauer.

J-pop 1

Her vil jeg dele nogle af de numre, jeg har med forskellige asiatiske kunstnere. Jeg kender efterhånden en masse forskellige musikere indenfor asiatisk musik, og nogle er selvfølgelig bedre end andre. Jeg har valgt et lille udpluk i dag. Det er mere tøsepop:) Men det er alligevel sjovt og fængende. Dem jeg har valgt er Hinoi Team og Kelly Chen. Hinoi Team består af 4 piger. De er forholdsvis nye, men utrolig populære i Asien. Kelly Chen er lidt ældre, og er ligeledes utrolig populær og har udgivet en del cd'er. Deres cd'er kan være meget svære at opdrive herhjemme, men de har et godt udvalg på yesasia.com. Her er en lille forsmag på, hvilket musik de laver:) Den første er virkelig komisk. Den hedder Night of Fire, og de 4 piger piger danser sammen med komikeren og wrestleren Koriki Choshu:)

Hinoi Team

Night of Fire: http://youtube.com/watch?v=iCAFl_tqw1w

King Kong: http://youtube.com/watch?v=lmC-hKWtzkE

Kelly Chen

Color of Love: http://youtube.com/watch?v=9wtYRtgi1aA
Flower universe: http://youtube.com/watch?v=5hIBGDn4_C4

Bonsaiiiii

Der er noget mystik over disse smukke træer. Det er en 1000 år gammel japansk kunstform. Bonsai betyder direkte oversat "træ i skål" Det var faktisk filmene Karate Kid, som var skyld i at bonsai træer, opnåede den popularitet, de fik i vesten. I de film (som forresten er utrolig seværdige endnu:) ) havde Pat Morita som spillede Mr. Miyagi en del bonsai træer, og de optrådte også som en slags fast element i filmene. Især i den sidste. Der åbner Mr. Miyagi sin egen bonsai forretning.

Jeg har altid gerne ville have sådan et træ, men det afskrækker mig lidt med al den pleje og omsorg, det kræver at have sådan et træ. Det skal beskæres, snøres og vandes stortset hver eneste dag i sommeren, for at undgå det tørre ud. Det er selvfølgelig heller ingen problem. Der er skrevet mange gode bøger om træerne. Så man kan ikke rigtig bruge den undskyldning alligevel, at man er afskrækket. Så det er nok mere et spørgsmål, om man har tiden til at gå 100 procent op i træet. Jeg vil i hvert fald snart investere i et lille bonsai træ. De er så hyggelige, og giver en rigtig god følelse af asiatisk kultur.

Nervøsitetens Magt

Igår skulle jeg til kontrol på sygehuset. Det skal jeg de næste 5 år nu, pga. jeg somsagt har haft kræft. Ligepludselig slår det bare ned i en, og man begynder at tænke alt for meget. Man ved godt, at kræften er væk, men alligevel begynder der at melde sig en masse dumme tanker i ens hoved. Er kræften kommet tilbage? Hvorfor har man nu ondt der? Det er sådan nogen spørgsmål, man prøver at lade være med at tænke på, men det kan være svært. Især lige op til ens kontrolbesøg.

Jeg personligt går ikke og tænker over til hverdag, om jeg har fået kræft igen. Selvfølgelig kan tanken lige strejfe en, men den bliver hurtigt glemt igen. Til hverdag er der så mange forskellige andre ting og sager, som optager en. Det begynder bare at vende, når datoen nærmer sig, og man skal op og snakke med lægen. Jeg får somregel ondt i min ene raske testikel, selvom jeg ved, at mange af de smerter udelukkende er skabt af min egen nervøsitet. Smerter jeg tænker så meget over, at de bliver virkelige. Mennesket er jo i stand til at gøre sig selv syg, ved at koncentere sig så meget om en smerte som faktisk slet ikke eksistere, men bliver virkeliggjort af personens egen besættelse af sygdommen.

Derfor har jeg de gange til kontrolbesøget, haft ondt i min testikel fordi jeg er så bange for, at den nu også er blevet ramt, og skal fjernes. Når så lægen fortæller mig, at alt er iorden, og skal se ud, som det skal, så forsvinder smerten også igen. Så har jeg fået afbekræffet mine værste foruddannelser, og kan ånde lettet op. Men det er meget normalt at have det sådan. Folk der har haft kræft, og ved hvor hårdt det er at have med at gøre, er bange for at skulle gå det hele igennem en gang til. Det er en nervøsitet, der hele tiden vil være der, men som man kan lære at leve med, og på den måde opnå meget større ro i sjælen.

Cheeky

Nogle gange falder man bare over det mest meningsløse musik, man kan tænke sig. Derfor var jeg så "heldig" at rende over disse 2 søde og charmerende piger, der går under navnet Cheeky Girls. De er 2 helt fantastiske sangerinder;), som kommer fra Romanian. Men uanset hvor dårligt man mener det er, så er det faktisk ret fængende. Men nu lader jeg jer vurdere:) Enjoy:D

http://youtube.com/watch?v=lX3S1f_7dI4

http://youtube.com/watch?v=mhf_ybBM6Ek

http://youtube.com/watch?v=1q8QDiwiKYE

Lidt klogere for hver dag der går.

Så gik der endnu en dag på Aalborg Universitet. Vi var til forelæsning i Digital Videoproduktion, som var meget spændende. Det har vores forelæser Jørgen Riber en stor del af æren for. Han er rigtig god til at formidle det, han holder oplæg om. Han har sin egen måde at sige tingene på, så det aldrig bliver trættende at høre på. Efter 3 timer i hans selskab, hvor vi lærte om de 8 dramaturgiske trin, skulle vi have vores første møde med vores vejleder i dette projekt. Han hedder Tem, og er uddannet cand.mag. Det var et rigtig godt møde. Vi fik svar på en masse spørgsmål, og er nu meget mere sikre på vores videre forløb i projektet.

Herefter gik turen så hjem for mit vedkommende. Jeg er pt. lige i gang med et gammel spil til den første playstation som hedder Tales of Destiny II. Det er et rollesil, og et af de bedste af slagsen. Selvom det efterhånden er gammelt, og på ingen måde kan nå den grafiske standard i spil idag, oser det stadigvæk af fantastisk stemning, godt gameplay og en meget fængende historie. Til alle der kan lide rollespil, kan jeg kun anbefale denne gamle perle. Det er svært at skaffe idag, og er ikke udkommet i DK. Men man kan altid prøve ebay. Her er et link, der fortæller lidt om serien: http://en.wikipedia.org/wiki/Tales_of_Eternia

Ligeledes vil jeg også nævne animen over spillet, der hedder Tales of Phantasia. Jeg har aldrig set den, men den virker meget til at følge spillets ånd. Så helt galt i byen, går man nok ikke. Der er kun 4 episoder indtil videre. Her er et link til første episode: http://youtube.com/watch?v=gBpS6Ckwo3s

Nu vil jeg smutte for denne gang. Der venter bunkevis af læsestof, som skal kigges igennem til imorgen. Så jeg ved, hvad noget af min aften kommer til at gå med.

Behandling af kræftpatienter

Det er spændende at følge med i, hvad regeringen har lovet os her de kommende tider. Især følger jeg meget med inde på kræftområddet, da jeg selv har været ramt af denne sygdom. Kræft skal nu ses som en akut sygdom, så der bliver mulighed for at få kortere ventelister, så folk hurtigere kan komme i behandling. Dette kræver selvfølgelig mange resourser, men vi kan kun håbe det lader sig gøre. Der er for mange folk, som går i alt for langtid og bare venter på behandling. Dette kan i værste tilfælde så resultere i, at folk slet ikke får behandling og simpelthen dør. Det er jo noget, der ikke må ske, men som desværre er en del af virkeligheden.

Lige for at komme væk fra dette sørgelige emne, går jeg og venter på en film, der hedder Moon Child. En film som skulle blande allemulige genre sammen. Der er vampyre, action ala matrix og drama osv. http://www.kfccinema.com/reviews/action/moonchild/moonchild.html Hovedpersonen spilles af en meget kendt musiker fra Japan, der går under navnet Gackt. http://en.wikipedia.org/wiki/Gackt Jeg har aldrig rigtig fået stiftet bekendtskab med ham endnu. Det kunne være fordi han spiller meget rock, som ikke lige er min foretrukne genre, men jeg vil alligevel lige give ham en chance:) Her er lige 2 smagsprøver. Rigtig flotte vidoer.

http://www.youtube.com/watch?v=FNEUNr_n5gY
http://www.youtube.com/watch?v=XUlbUnLrcQM

Første Blog

Halløjsa.

Dette er så en af de første blogs, jeg nogensinde har skrevet. Jeg er en fyr på 22 år. Er lige startet på Aalborg Universitet, hvor jeg læser Humanistisk Informatik. Det er meget spændende. Har mødt en masse nye flinke mennesker.
Ellers bruger jeg min fritid på at læse (især Stephen King, Dean Koontz og Asiatiske romaner). Jeg interessere mig også meget for film, anime, spil (PC-Playstation - Nintendo), og musik lige fra Scooter til Asiatisk:) Som mange nok kan læse her, har jeg altid været meget fasineret af Asien. Især Japan og Kina. Jeg følger meget med i deres kultur. Synes også de har en spændende historie bag sig.
Ellers har jeg ikke så forfærdeligt meget mere at skrive om ligenu. Jeg kan lige nævne, at jeg i de sidste par måneder har været syg. I Januar i år, fik jeg konstateret testikelkræft i stadie 2. Det vil sige, det var spredt til en lymfekirtel i maven. Det medførte så en operation, hvor de fjernede den ene testikel. Derefter fik jeg kemo i 2½ måned, og i Juli fik jeg opereret den lymfeknude ud, som kraften havde spredt sig til. Det sidste kontrolbesøg jeg var til, så alt ud til at være iorden. Så det var dejligt positivt. Nu skal jeg til kontrol igen den 10. Oktober, så jeg er da lidt nervøs, men man må stadigvæk prøve at tænke positivt. Hvis der sidder nogen derude, som er eller har været i samme situation som mig, er I velkommen til at skrive, hvis I har brug for at snakke med en om det.