mandag den 15. oktober 2007

P1 Projekt

Vi er nu godt igang med vores P1 projekt på universitetet. Den gruppe jeg er kommet i, beskæftigere os med blogging. Det at blogge er der jo millioner af mennesker, der gør hver eneste dag. Blogger om alt muligt ligegyldigt, men som alligevel betyder noget for dem. Det at blogge er jo en form for online dagbog. Man er måske ikke så privat, som man ville være i en normal dagbog, men man deler alligevel sine følelser og tanker med en masse fremmede mennesker. Nogle synes det er spild af tid, og kan ikke se pointen i det. Hvorimod mange andre bruger det som en måde for at give afløb for deres frustationer og bekymringer. Andre har bare lyst til at fortælle om deres oplevelser, og kan se tilbage på det, de har skrevet som et godt minde. Der er mange forskellige grunde til at blogge, og folk har hver deres mening at give til kende.

Idag er der også flere og flere kendte personer, som har begyndt at blogge. De ser det måske som en ekstra mulighed til at formidle deres budskaber ud til læseren, og på den måde bibringe med lidt ekstra viden omkring det emne de beskæftigere sig med. Andre er måske mere samfundskritiske, og kan på en blog give flere meninger tilkende, end de måske kan på tv.

Vi har valgt at beskæftige os, med en blog der hedder Anneomanne. Hun skriver om mange forskellige ting, og der er nok at tage fat på. Vi skal se på, hvordan hun skriver, og analysere hendes tekst.

Jeg har f.eks. valgt at lave en blog, fordi jeg personligt godt kan lide at skrive. På denne måde kan jeg videreudvikle og holde mine skrivefærdigheder ved lige. Der er måske også folk, der læser ens blog, og kan give positiv kritik, så man bliver bedre til at udtrykke sig skriftligt.

Jeg ser i hvert fald meget frem til at komme i dybden med dette projekt. Det bliver spændende, at gå i dybden med noget, som er så populært, og kan analyseres på mange forskellige niveauer.

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hej Thomas.
Spændende emne til et P1 projekt - der mange skrevet mange gode projekter om netop blogs, du kan forsøge dig med en søgning på aub.aau.dk´s projekt database.

Evt forsøg jer med en sammenligning mellem alm. trykt skrift såsom læserbreve og dagbøger kontra blogs.

I kan også forsøge at inddrage fotoblogs i jeres opgave, en videre udvikling som jeg finder mere tiltalende end den alm. blog.

Håber i får et godt projekt og en god start på Aau.

Mvh. Esben B
3. Semester Hum. inf

ThomasB84 sagde ...

Hej Esben.

Tak for dine forslag til hvad vi kan bruge. Det lyder også meget spændende, hvis vi kunne kigge på fotoblogs. Jeg er ikke så meget inde i blogging endnu, men nu kommer jeg jo til at arbejde med det, så jeg bliver nok meget klogere på emnet:)